Hvad er FACE:IT BO?
Face-it er et pædagogisk og terapeutisk materiale, som er skabt i et samarbejde mellem Niels Rahbek, kunstner og Carsten Møller, lærer og terapeut.
Ansigtet har flytbare magneter, så der kan laves forskellige ansigtsudtryk. Ansigtet har vist sig at være en stor hjælp i arbejdet med børn og andre som kan have svært ved at udtrykke sig følelsesmæssigt. Ansigtet har vi døbt ”Bo”.
Oplever du børn, som har svært ved at aflæse andre børn og voksne?
At dialogen med nogle børn strander på grund af børnenes manglede evne til at udtrykke tanker og følelser?
Den udfordring var grunden til at vi udviklede Face-it, som er en hel ny og simpel måde, du kan nå ind til barnet på og få dialogen i gang.
FACE:IT BO Kan
-
Bruges til følelsesmæssig spejling
-
Bruges til at udtrykke følelser
-
Igangsætte en ændring af følelser
-
Være med til at skabe bevidsthed omkring og erfaringer med følelsers omskiftelighed
-
Anvendes i samtaler og arbejde med enkelte børn og i gruppesammenhænge.
-
Bruges til at udtrykke det som nogle gange er svært at sige med ord.
-
Være med til at hjælpe børn til at blive bedre til at aflæse andre.
-
Hjælpe til at eksternalisere følelser, som kan være svære at rumme.
HVORDAN BO BLEV SKABT
I foråret 2013 blev Bo skabt. Inspirationen kom fra et af de store runde Legoplastichoveder, som kan bruges til opbevaring. Et par af disse hoveder havde Carsten stående i vinduet Legolokalet på Sødalskolen.
​
Dagligt når skolebørnene passerede vinduet blev deres opmærksomhed fanget af hovederne, som de også hilste på og flyttede om på når de besøgte Legolokalet. Niels og Carsten snakkede om hvordan man kunne gøre ansigtsudtrykkene mere fleksible fx med magneter eller andet og i den forbindelse blev tanken om det flade ansigt med de fleksible ansigtsudtryk skabt. Niels fik lavet nogle eksemplarer af hovedet og Carsten prøvede dem af både med børn og voksne. Og det med rigtig gode resultater og opfordringer til at lave flere hoveder, da adskillige voksne selv gerne ville bruge hovedet.